Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Traditioner

Her kan du læse om de traditioner, vi særligt lægger vægt på i Børnehuset Trekløveren

Børnefødselsdage

Barnets fødselsdag er en årlig begivenhed, som betyder rigtig meget for det enkelte barn. Det vil vi gerne fejre således, at barnet kommer i centrum og er sammen med kammeraterne om en festligholdelse med sang og leg, aktiviteter, borddækning og pynt. Vi ønsker at skabe gode traditioner omkring fødselsdage, som hver gang markeres og fejres i Trekløveren.

En børnefødselsdag er en del af vores pædagogiske aktiviteter sammen med børnene, hvor læringstemaer som kulturelle udtryksformer, personlige kompetencer og krop og bevægelse er i spil.

Alle børnefødselsdage fejres i Trekløveren fortrinsvis om formiddagen og aftales nærmere med stuens personale, når fødselsdagen nærmer sig. Det er vigtigt, at I aftaler datoen med personalet i forhold til helligdage og weekender.

Forældre er meget velkomne til at deltage i deres barns fødselsdag i Trekløveren.

Vi vægter, at det er familien som har et traktement med til uddeling i gruppen. Traktementet kan bestå af festligt udskåret / anrettet frugt, hjemmebagte boller eller brød, kage eller is. Til fødselsdag serveres der altid frisk kold vand, gerne med frugtskiver og sugerør.

Andre traditioner

  • Halloween - Holdes sidst i oktober. Børnene må gerne være udklædte, hvis de har lyst.
  • Fastelavn - Holdes fredag eller mandag i den pågældende uge. Børnene må gerne være udklædte, hvis de har lyst.
  • Julefrokost med børnene - Holdes midt i december.
  • Påskefrokost med børnene - Holdes i ugen op til påske.
  • Høstfest for børn og forældre - Holdes først i september.
  • Julearrangement for børn og forældre - Holdes først i december.
  • Fælles sommerfest for afdeling Skoven og Engen. Holdes i Engen for alle børn og voksne. 
  • Forældremøde med valg til bestyrelsen - Holdes i maj.
  • Projekter og temauger - Kører løbende henover året i forhold til læreplanstemaerne, fx Motionsdag, Mini-OL og ´Rend og Hop´.